Sct. Ols Dagbehandling har lejet en 95 kvm lejlighed med plads til tre brugere. Lejligheden har tre beboelsesværelser, dagligstue, køkken og badeværelse. Bofællesskabet er fuldt møbleret, og der er ikke plads til beboernes egne møbler, ud over det, der kan opbevares på deres værelse og i kælderrummet. Der er trådløst internet og fjernsyn i lejligheden.
For at kunne flytte ind i bofællesskabet skal brugeren først have været afholdende i 30 dage og derudover deltage i et af de skitserede forløb i Sct. Ols Dagbehandling.